onsdag den 24. juni 2009

Pejse, børn og husdyr

En pejs spreder hygge, varme og stemning i hjemmet, men hvordan kan man kombinere børn og husdyr med en brændende varm og åben pejs?

I en konventionel, åben og træfyret pejs er der både åben ild, varme gløder og fare for røggener. Lærer man fra starten sine børn, at pejsen ikke er et sted, man skal komme i nærheden af, når den er tændt, vil det selv med små børn ofte ikke blive et problem at have en åben pejs i hjemmet. Vil man gardere sig og sikre sig mod ulykker med de åbne pejse, er der i dag flere alternative muligheder til den træfyrede, åbne pejs.

Gaspejse er en type pejs, der både kan anvendes til både naturgas og flaskegas. Forbrændingen foregår i et lukket system og der er glasplade for pejsen. Det betyder, at flammerne, der er ægte og afgiver masser af strålevarme, er skærmet af og at der ikke er fare for hverken røg eller springende gløder. Pejsen påvirker pga. det lukkede system heller ikke indeklimaet og er derfor oplagt, hvis man ønsker en pejs med masser af varmeafgivelse og et flot flammespil og man samtidig ikke vil have flammerne direkte ud i stuen.

Elpejsen er en endnu mere sikker type pejs, hvis man ønsker en børnesikker og/eller dyrevenlig pejs i hjemmet. Elpejsen har ikke rigtige flammer, da flammerne er kunstige og varmen kommer fra en varmeblæser eller varmelegeme i pejsen. Pejsen bliver ikke så varm, at man direkte kan brænde sig på den og den påvirker ikke indeklimaet. En elpejs har altså ikke ægte flammer, men flammespillet er i dag så naturtro lavet, at man skal meget tæt på for at kunne se, at flammerne i en elpejs er kunstige.

Der er altså i dag ingen begrænsninger for at få pejs uanset om man har børn eller dyr i hjemmet. Og samtidig har de nye pejsetyper ikke behov for skorsten og er meget brugervenlige og lette at installere og vedligeholde.

1 kommentar:

  1. Det er yderst nyttigt for mig. Tak fordi du tog dig tid til at drøfte dette, føler jeg stærkt om det og elsker at lære mere om dette emne....

    Gulvpejs

    SvarSlet